Delårsrapport 3. kvartal 2012

14/11/2012

Hovedpunkter

  • Driftsresultatet (EBITDA) blev i 3. kvartal USD 23 mio. (USD 36 mio.). Markedsbetingelserne var i både Tørlast og Tank væsentligt dårligere end i samme periode sidste år.
  • Pengestrømme fra driften blev USD 29 mio. i 3. kvartal. 
  • Tørlastafdelingens indsejling var i gennemsnit 35% bedre end markedet på grund af høj afdækning til gode rateniveauer. EBITDA i Tørlast blev i kvartalet USD 26 mio. (USD 35 mio.). Indsejlingen i Tank var derimod 7% under 1-års T/C-raterne, men dog bedre end spotmarkedet. Tankafdelingen realiserede i 3. kvartal et driftstab på USD 1 mio. mod positive USD 3 mio. i samme periode sidste år.
  • Samlet har NORDEN i årets første 9 måneder genereret et EBITDA på USD 104 mio. (USD 124 mio.). Justeret for engangsindtægter er driftsresultatet 11% lavere end sidste år.
  • Som følge af lavere indtjening og højere afskrivninger realiserede NORDEN i 3. kvartal et negativt primært driftsresultat (EBIT) på USD -1 mio. For årets første 9 måneder blev EBIT (før nedskrivninger) USD 34 mio.
  • NORDEN fortsætter med at optimere kerneflåden ved frasalg og bestilling af ny brændstofeffektiv tonnage. Siden begyndelsen af 3. kvartal har Selskabet solgt 7 tørlastskibe og bestilt 2 Handysize tankskibe og 1 isklasse Panamax tørlastskib.
  • Markedsværdierne på skibene faldt yderligere med 6% i løbet af 3. kvartal. NORDENs samlede teoretiske Net Asset Value (NAV) faldt i 3. kvartal med 13% til DKK 198 pr. aktie. Denne opgørelse er dog uden væsentlige afdæknings¬kontrakter, der skønnes at have en værdi på USD 215 mio. eller DKK 30 pr. aktie. Hvis fragtratekurven og skibspriserne ændres 10%, ændres den teoretiske NAV med 18%.
  • Afdækningen for 2013 i Tørlastafdelingen er hævet fra 44% til 56%, hvilket primært er sket i de to hovedskibstyper Panamax og Handymax, hvor den samlede afdækning nu er ca. 100%. I Tank er Rederiet fortsat meget eksponeret mod spotmarkedet. Det ventes dog, at vintermarkedet vil give mulighed for at hæve afdækningen for 2013.
  • NORDEN fastholder forventningerne til EBITDA for helåret på USD 110-150 mio. 

 

Selskabsmeddelelse nr. 18

 

Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler:
"Jeg glæder mig over, at NORDEN trods udfordrende markedsbetingelser genererer et positivt cash flow fra drifts¬aktiviteterne i 3. kvartal på USD 29 mio. Det er det, der tæller i tider som disse. Vi er finansielt stærke, og Rederiet fortsætter optimeringen af flåden ved blandt andet at kontrahere endnu et brændstofeffektivt skib – denne gang et Panamax isklasseskib, der er sikret beskæftigelse i 5 år."