Betinget salgsaftale gennemføres ikke

29/03/2011

NORDEN oplyste i selskabsmeddelelse nr. 2 (24. januar 2011), at Rederiet havde indgået en betinget aftale om salg af op til 6 Handysize skibe med forbehold for købers endelige godkendelse inden 30. marts 2011.

Køber har ikke kunnet afgive denne endelige godkendelse, og salget gennemføres dermed ikke. NORDEN vil herefter selv operere de 6 skibe i takt med, at de leveres fra værft i 2011-2012.

Det aflyste salg får ingen indflydelse på NORDENs forventninger til 2011.

 

Selskabsmeddelelse nr. 19