NORDEN sælger Capesize-skib, køber Supramax-skib

18/01/2016

I tråd med strategien Focus & Simplicity, der indebærer, at NORDEN i tørlast fokuserer sit ejerskab på skibstyperne Panamax og Supramax, har NORDEN indgået aftale om salg af Capesize-skibet NORD-ENERGY (180.310 tdw. bygget i 2004) og samtidigt indgået aftale om køb af Supramax-skib (58.000 tdw. bygget i 2010). Begge leveringer finder sted i løbet af 1. kvartal 2016.

NORDEN ejer efter salget ikke længere Capesize-skibe og opererer pt. kun et indbefragtet skib i denne skibsklasse.

Salget af NORD-ENERGY medfører et regnskabsmæssigt tab på USD 14,8 mio., der indregnes i årsresultatet for 2015. Tabet skyldes ikke mindst udviklingen i flådeværdierne i 4. kvartal 2015.
Markedsværdierne på skibe faldt kraftigt i løbet af kvartalet, og Rederiet har derfor på sædvanlig vis påbegyndt nedskrivningstest med henblik på at vurdere behovet for nedskrivning af de regnskabsmæssige flådeværdier.

NORDENs forventninger til EBIT-resultatet før skibsavancer for 2015 fastholdes. Som følge af salget af NORD-ENERGY justeres forventningen til 2015 EBIT inklusive skibsavancer til USD 43 – 63 mio. mod tidligere USD 58 – 78 mio

 

Selskabsmeddelelse nr. 1