Erfaren lønkonsulent til spændende virksomhed i udvikling

NORDEN søger en struktureret og detaljeorienteret lønbogholder med orden i den faglige værktøjskasse og lyst til at videreudvikle vores lønfunktion. Du vil have ansvaret for lønfunktionen, og vil i hverdagen skulle samarbejde med vores HR-konsulenter, vores finansafdeling og med den eksterne udbyder, som håndterer selve lønkørslen.

Du vil få en spændende og alsidig arbejdsdag med opgaver, der spænder vidt inden for lønområdet. Du vil blive en naturlig og integreret del af People, som er et team på 8 engagerede kolleger. Derudover vil du i hverdagen have en bred berøringsflade i organisationen, hvorfor vi lægger vægt på samarbejde og gode relationer, så det er vigtigt for os, at det også er vigtigt for dig.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig et interessant og udfordrende job, hvor du er med til at sikre strømlinede processer og kompetent rapportering. Vi sætter en ære i kontinuerligt at udvikle den mest optimale lønproces, og vi kan derfor tilbyde dig en stilling, hvor medindflydelse på optimering af arbejdsgange og processer er i højsædet.

Som vores nye lønadministrator vil din hverdag være præget af selvstændige opgaver, som du i høj grad selv koordinerer og planlægger udførelsen af. Din berøringsflade i organisationen vil være bred, og da NORDEN er en global virksomhed, vil du også samarbejde med vores internationale kolleger, hvorfor det er vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Primære ansvarsområder:

Din opgaveportefølje vil være bred inden for lønområdet, men blandt andet være:

  • Indsamling af løndata for virksomhedens medarbejdere
  • Administration af medarbejdernes pensionsforhold gennem Willis
  • Sikre godt samarbejde med ekstern lønleverandør
  • Primær kontaktperson for Nordens ledere og medarbejdere angående lønrelaterede spørgsmål
  • Ansvarlig for kontrol af og sikre korrekt løn med ekstern lønleverandør
  • Sikre korrekt regnskabsmæssig håndtering af lønnen i samarbejde med finans (og vores eksterne udbyder), herunder data upload og afstemning af lønrelaterede områder
  • Administration af incitaments ordninger
  • Forberedelse af materiale til revisionen
  • Administrative opgaver i HR

Dine kvalifikationer:

Da du vil være ansvarlig for lønfunktionen, lægger vi vægt på, at du har minimum 3-5 års erfaring med området. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, men at du samtidig opsøger samarbejdsrelationer, både proaktivt og når opgaverne kræver det. Vi søger løbende at optimere på vores systemer og arbejdsgange, hvorfor det er vigtigt, at du har mod på at udfordrer nuværende processer. Da din berøringsflade i organisationen er bred, søger vi en serviceminded, proaktiv og fleksibel kollega, som bidrager til højt humør i teamet – også når vi har travlt.

Om NORDEN:

I 2021 fejrer NORDEN 150-års jubilæum som et af verdens ældste internationale rederier. I løbet af vores 150-årige historie, har NORDEN været igennem adskillige transformationer som reaktion på den forandrede verden af ​​global handel. Fra en lille dansk dampskibsejer til en førende global spiller på tørlast- og produkttankmarkederne har vi i dag kontorer i 11 lande på tværs af seks kontinenter.

Hos NORDEN tilbyder vi dig ikke et job, vi tilbyder dig en karriere. Vi er stolte over vores kultur, der er defineret af fællesskab, samarbejde og respekt. Vi tror på, at det er med til at skabe et dynamisk, udviklende, respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle opfordres til at bringe egne individuelle kompetencer og idéer i spil.


Ansøgning:

Lyder stillingen som noget for dig? Så send dit CV og ansøgning via vores hjemmeside www.norden.com. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.